En gratis service til udskrivning af danske topografiske kort

Jeg hedder Mads, bor i Odense og har bygget hjemmesider siden 2006. Til daglig driver jeg mahoje.dk, hvor jeg hjælper virksomheder med WordPress-udvikling, WooCommerce, SEO, sikkerhed, hastighed og AI-optimering. Ved siden af det er jeg spejder og far, og det er netop derfra ideen til dette projekt kom.
Som spejder har jeg gennem mange ture oplevet, at der manglede en nem og gratis mulighed for at udskrive et ordentligt topografisk kort. Da min søn og jeg skulle ud og gå fem kilometer sammen, ville jeg gerne have et rigtigt kort med — ikke bare en telefon — for at lære ham at læse kort og finde vej i naturen. Det viste sig, at der ikke fandtes en god, gratis dansk service til det. Så jeg byggede en.
Kort.mahoje.dk er gratis og kommer altid til at forblive det. Ingen login, ingen cookies. Vi bruger Plausible Analytics til anonym, cookieless brugsstatistik — ingen persondata indsamles. Kortdata kommer fra Dataforsyningen (Klimadatastyrelsen), som stiller frie offentlige geodata til rådighed for alle.
Kildekoden er frit tilgængelig. Du kan selv hoste den på din egen server, bidrage med forbedringer eller bare kigge under motorhjelmen.
github.com/mahoje/kortTil daglig bygger jeg hurtige, SEO-optimerede WordPress-sider for virksomheder. Har du brug for en ny hjemmeside, en WooCommerce-butik, hjælp med sikkerhed, hastighed eller AI-optimering? Så kig forbi min freelance-side.
Har du feedback, fejlrapporter eller forslag til nye funktioner? Opret gerne et issue på GitHub, eller skriv til mig på [email protected].